MæglerMortensen - din lokale ejendomsmægler. Find din bolig hos os - www.maeglermortensen.dk eller skriv til os på post@maeglermortensen.dk

 

Velkommen til MæglerMortensen!

HAR DU BRUG FOR AT LEJE ET HUS... se mere under lejemål.

KØB DIN DRØMMEBOLIG - KIG IKKE FOR DYRT - KØB IKKE FOR BILLIGT!

Kom ind til os og få en gratis beregning og snak om hvor meget du kan købe for - for at sikre at du kigger i den rigtige priskategori.

Hvem er vi?
Vi er en uafhængig ejendomsmæglerbutik der tilbyder salg og udlejning af boliger på hele Vestsjælland - dog primært i Kalundborg, Slagelse og Sorø Kommune.

Lokalkendskabet betyder alt
MæglerMortensen er din ultralokale ejendomsmægler. Vi er lokale funderede mæglere, som er født og opvokset her på egnen, hvorfor vi har den indsigt og viden, der skal til for at opnå den bedst mulige ejendomshandel.
Vi er velkendte i gadebilledet og prioriterer det nære forhold til vores kunder højt. At MæglerMortensen "kun" består af få engagerede mæglere, betyder bedre kontakt, større fokus og god service - uanset om du er køber eller sælger.

Hos MæglerMortensen vurderer og sælger vi alle typer ejendomme, stort som småt, nyt som gammelt, privat som erhverv. Vi kan det hele.

Din garanti mod uforudsete udgifter
Inden du sætter din ejendom til salg hos os, vurderer vi den og med dertil hører et overskueligt salgsbudget samt ikke mindst professionel rådgivning.
Når ejendommen så skal sælges gennem os, er det vores lokalkendskab, vores ekspertise samt vores flotte eksklusive salgsmateriale, du betaler for. Alle omkostninger udspecificeres nøje i salgsbudgettet således at du som sælger kan se alle de udgifter, der er forbundet med ejendomshandelen. Det er din garanti mod uforudsete udgifter. Såfremt der måtte opstå spørgsmål, efter salget er afsluttet, fortsætter vores rådgivning uden beregning.

Et godt netværk sikrer en hurtig handel 
Hos MæglerMortensen er vi mæglere i ordets bogstavligste forstand. Ikke blot sikrer vi dialogen mellem køber og sælger, men rådgiver også om belåninger, omprioriteringer og andre typer spørgsmål, der måtte melde sig i forbindelse med en ejendomshandel. Vi er også købermæglere, som varetager købers interesser og forhandler den rette pris m.v. Vi er mindst lige så gode som en advokat. Men først og fremmest har vi et utrolig godt netværk, som ofte betyder, at vi har fundet en køber, allerede før sælger henvender sig.

1. november 2006 flyttede vi til nye flotte lokaler i Høng Centret og har dermed fået byens bedste udstillingsvindue - også for din ejendom.

Vi er naturligvis medlem af Dansk Ejendomsmægler Forening, som sikrer dig, at vi lever op til alle lovens krav og helt almindelige etiske regler.

Vi ser frem til at gøre en forskel, når du skal sælge din bolig.

Vi kører med konceptet solgt eller gratis.

På gensyn hos MæglerMortensen ApS!

 

 

 

Lej dit sommerhus hos MortensenFeriehuse.dk
Søg bolig!